Vi vil gerne højne niveauet lidt. Mange af os kan binde nogle flotte fluer, MEN vi binder KUN dem vi er gode til. Vi går og kæmper med fx for store hoveder på fluerne, vådfluevingerne passer ikke. Vi kan alle blive bedre.
Dette vil vi gerne gøre noget ved. Derfor introduceret Klaus Fløe et nyt koncept med bindeopgaver i grundlæggende færdigheder indenfor fluebinding. Klaus bestemmer et tema for aftenens flue (fx vådfluer, eller fx små hoveder) derefter binder Klaus fluen. Så prøver vi selv og Klaus vil kommentere hvad vi har gjort godt eller galt.
Der bliver oprettet en lukket gruppe for dem der har deltaget i aftenens flue. Du binder derefter fluen derhjemme, og når du er tilfreds uploader du et billede af fluen og får den kommenteret af Klaus. Når han er tilfreds med fluen får du den godkendt. Du kan nu se udviklingen fra den første som du bandt sammen med Klaus, til den godkendte.
Derved skulle du gerne når året er omme blevet bedre til alle de traditionelle ting. Hackel længder, haler, små hoveder, vådfluevinger osv.